![]() |
![]() | |||||||||||||||||
Opret jeres profil eller ret eksisterende herKlik på billedet herover for at oprette jeres institution eller for at redigere jeres oplysninger. Login For at redigere diplomet skal du være logget ind. Har du glemt dit password? Tast email adresse og tryk login, så sender vi dit password per email. Det arbejder vi med
| Sild? bvadr, det lugter!Fire uger om året har børnene ikke madpakke med i TroldehavensBørnehave. Børnene og pædagogerne tilbereder sammen maden til formiddag, frokost og eftermiddag. Børnene bliver ofte præsenteret for mad, de ikke har smagt før. Sild var fx. ikke på børnenes hitliste, men det har ændret sig. I dag er det Amalies fødselsdag... og Jonas' og Peters
Med over 40 børn i Troldehavens Børnehave kræver det ikke meget hovedregning at regne ud, hvor mange fødselsdage, der skal fejres om året. Fødselsdage, hvor hverdagsmaden bliver suppleret med slik og kage. "Det var bl.a. de mange fødselsdage, der fik os i gang med at sætte fokus på det, og vi tog med glæde imod, da vi fik mulighed for at være med i Børn, Mad & Bevægelse", fortæller Troldehavens leder, Conny H. Jørgensen. Børn, Mad og Bevægelse er et sundhedsfremmeprojekt i Fyns Amt. Projektet begyndte juli 2002 og udløber januar 2005. For mere information se www.boernmadbevaegelse.dk. Vi giver børnene sunde værdier"Børn, Mad & Bevægelse har været startskuddet til at give børnene nogle gode værdier med sig", fortsætter Conny H. Jørgensen. "Det er så vigtigt, at vi giver børnene nogle sunde vaner så tidligt som muligt. Både for at forebygge overvægt og fedme og for at lære børnene, at man trives bedre med sund mad og masser af bevægelse". Olivia bager spinatboller til Skipper Skræk!Fire uger om året, har børnene ikke madpakke med. Børnene og personalet køber og tilbereder mad til formiddag, frokost og eftermiddag. Somme tider bliver børnene præsenteret for noget, de ikke har smagt før. "Da vi satte sild på frokostbordet, var børnene meget tøvende, indtil en af de større drenge godt "turde" – og så fulgte de andre børn med", fortæller Conny H. Jørgensen. "Da vi bagte spinatboller, var det også de færreste børn, der var begejstrede for den grønne dej, men da børnene fik historien om Skipper Skræk, blev de mere interesserede. Flere forældre har bedt om at få opskriften på spinatbollerne, og i dag er de et sikkert hit i mange madpakker". Børnene spiser mere frugt – med glæde"Også formiddagsmaden er der lavet om på. Børnene har altid haft frugt med, men et æble skar vi fx. bare ud i kvarte og serverede med kerner og kernehus". Børnene hjælper med at tilberede og servere frugten, og det har betydet, at børnene spiser meget større mængder. Med formiddagsfrugten og et stykke groft brød oveni er der aldrig sultne børn, der hænger i køleskabslågen ved 10-tiden. Æstetik i børnehøjdeTroldehavens Børnehave har indkøbt børnevenlige glaskander og skiftet plastikkrusene ud med glas. Til frokost bliver bordet dækket med en festlig voksdug, fyrfadslys og måske en lille buket blomster. Porcelænstallerkener og bestik er også blevet fast inventar i Troldehaven. "Vi mener, det er vigtigt også at tænke på æstetikken, derfor gør vi meget ud af at skabe hyggelige og afslappede rammer især til frokost. Børnene er med til at dække bord, og vi giver dem tid til at spise. Vi lærer dem, at et måltid ikke bare er noget, der skal overstås i en fart, men at det er både vigtigt og hyggeligt at give sig god tid", fortæller Conny H. Jørgensen. Positive forældre"Vi har kun fået positiv respons fra forældrene", siger Conny H. Jørgensen. "Børnene trives også bedre, deres madpakker er blevet sundere, og børnene spiser mere. Nye forældre er utrolig interesserede i at høre om vores mad- og bevægelseskultur, og vi har mange børn på venteliste", fortæller den glade og stolte institutionsleder. |
Søg efter institutioner...Inspirationskatalog til skoler og skolefritidsordninger![]() Skoler og skolefritidsordninger - få inspiration til sundhedsarbejdet. Inspirationskatalog til vuggestuer, børnehaver og fritidshjem![]() Vuggestuer, Børnehaver og fritidshjem - få inspiration til sundhedsarbejdet. | ||||||||||||||||