Må baby sove udenfor i vinterperioden?

Vinteren har for alvor meldt sin ankomst, og vi går en mørk og kold tid i møde. Vinterperioden kan især være ekstra hård ved de helt små, og derfor skal vi forældre passe godt på dem. Mange forældre er derfor i tvivl om, hvorvidt spædbørn må sove middagslur udenfor om vinteren. Det må de som udgangspunkt gerne, men der er en række faktorer, man skal være opmærksom på.

Barnevognen skal være i orden

Først og fremmest skal barnet sove i en ordentlig barnevogn. Det betyder, at den skal være velisoleret og i stand til at holde vinden ude. Hvis ikke den er det, risikerer barnet at blive udsat for træk. Spædbørn er særligt sårbare over for kuldepåvirkninger og afkøles hurtigt. Derfor er det uhyre vigtigt, at de sover i en isoleret barnevogn, som er placeret i læ. Du bør jævnligt tjekke barnets kropstemperatur, så du er sikker på, at det hverken fryser eller sveder. Det gør du ved at mærke barnet i nakken eller på brystet. Hurtig afkøling kan meget vel være tegn på, at barnevognen trænger til at blive udskiftet med en tættere model. Er det tilfældet, kan du se udvalget her.

Lad ikke syge børn sove ude

Kun sunde og raske børn skal sove ude. Børn som er født for tidligt eller lider af hyppig mellemørebetændelse, astmatisk bronkitis eller andre former for sygdomme bør ikke sove udenfor, når vejret er koldt eller tåget. De er nemlig ekstra sårbare for kulde og bør i stedet lægges til ro inde i varmen.

Særlige forhold ved lave temperaturer

Børn må som sagt gerne sove ude, selvom det er koldt. Hvis temperaturerne bliver for lave, bør du dog gøre en undtagelse. Eksperter anbefaler ikke, at børn sover udendørs, hvis temperaturen måler -10 grader eller lavere. I disse tilfælde bør du putte dit barn indendørs i stedet. Uanset om dit barn sover inden- eller udenfor bør det altid være under opsyn.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *